Fredag d. 11. juni afholder Green Care Netværket årsmøde og generalforsamling.
Det hele kommer til at foregå:
Store Grundet Sundhedsskov i Vejle,
Papirfabrikken Gulkrog 3
7100 Vejle
Årsmødet er åbent for alle interesserede mens generalforsamlingen kun er for medlemmer af Green Care Netværket.
Pris for medlemmer af Green Care Netværket kr. 250,- pr. person
Pris for ikke-medlemmer af Green Care Netværket kr. 450.- pr person
Faktura fremsendes elektronisk efter tilmelding.
Betaling skal være os i hænde senest d. 28. maj for gyldig tilmelding.
Endnu ikke medlem?
Du kan stadig nå at melde dig ind i Green Care Netværket og komme med til årsmødet til medlemspris.
Plan for dagen
Dagen vil blive afviklet sådan, at vi mødes til en kop morgenkaffe og optakt i caféen, hvorefter vi samlet går ud i skoven og får introduktion til tankerne bag og det konkrete arbejde, der foregår.
Vore værter er Lis Ellemand – Projektleder for Natur- og udeliv i Vejle Kommune og Karen Iversen fra Social- og Rehabilitering der står for den borgerrettede indsats i sundhedsskoven. De vil guide og fortælle om det vigtige arbejder, de laver.
Bagefter er vi retur til Cafeen, hvor I introduceres til Green Care Netværkets kvalitetsmodel – medlemsfordele, tanker bag ny hjemmeside og rammerne for kommende medlemsarrangementer.
Efter frokost går vi lidt dybere i substansen og præsenterer erfaringer fra den testgruppe, der i forvejen har gennemgået proceduren og vi giver oplæg om efterårets workshop.
Efter kaffe, kage og tid til networking, runder vi dagen af med årets generalforsamling.
Program for Årsmødet 2021
9:30-9:50
|
Tjek ind og morgenkaffe Papirfabrikken – Cafeen på værestedet Papirfabrikken Gulkrog 3, 7100 Vejle.
OBS Til I der kommer i bil, brug p.hus i nærheden. Der er ikke parkering lige ved adressen.
|
9:50-10:00
|
Fællessang og velkomst
|
10:00-11:15
|
Anført af Lis og Karen går vi sammen til Vejle Kommunes sundhedsskov og får introduktion om tankerne bag og mulige sundhedseffekter for brugerne.
|
11:30 – 12:00
|
Tilbage i Cafeen. Introduktion til Green Care Netværkets kvalitetsmodel – medlemsfordele, tanker bag ny hjemmeside og rammerne for kommende medlemsarrangementer. V. Formand, Carsten, næstformand Lisbet og webansvarlig Anna Maria
|
12:00 – 13:00 |
Frokostpause og networking
|
13:00 – 14:00 | Vi arbejder med kvalitetsmodellen, viser eksempler og drøfter hvordan vi kan understøtte medlemmernes arbejde med kvalitet, præsenterer kommende workshop og label.
|
14:00 – 14:30
|
Kaffe og networking
|
14:30 – 15:45 |
Generalforsamling – kun for medlemmer. Særskilt indkaldelse følger. |