Når dyr fungerer som assistenter i terapi eller pædagogik kalder vi det dyreassisteret terapi eller dyreassisteret pædagogik.
Dyr er fantastiske til at hjælpe mennesker med at mærke sig selv, så selvværdet og de sociale kompetencer styrkes på en blid og naturlig måde.
Ved at bruge naturen og dyrene i kombination styrkes menneskers mentale sundhed og trivsel.
Dyrene kan deltage som læremestre og hjælpe os mennesker med at sætte grænser og styrke sociale kompetencer. De kan også være en motiverende og stimulerende faktor ved rehabilitering af børn, efter langvarig kronisk sygdom, og til vedligehold af kompetencer hos demente ældre.
Stort set alle pattedyr kan fungere som assistenter, men typisk bruges hunde, heste, katte (spindeterapi), kaniner og æsler.
At samarbejde med dyr og lade dem fungere dem som assistenter i sit arbejde kræver et godt kendskab til dyrene og særlige etiske overvejelser.
Der findes utallige måder at lade dyr indgå i terapi og pædagogik, fordi der findes mange forskellige uddannelser.
Indenfor hesteassisteret terapi alene findes mange forskellige metoder. Nogen bruger ridning, mens andre bruger hestene til at igangsætte en terapeutiske samtale.
Hvorfor virker Dyreassisteret terapi?
Hvad bidrager dyrene med?
Alle pattedyr udviser beroligende adfærd (Calming signals) når de mærker et aktiveret sympatiske nervesystem som er klar til kamp eller flugt.
De bidrager også med generelt spejling, og det at KUNNE noget med dyrene hjælper mennesker med at styrke selvværdet.
Det fantastiske er at dyrene udviser adfærd hvor de viser at de gerne VIL klienten f.eks. læsehunde.
Da dyrene har samme nervesystem som vi mennesker, er de gode til at spejle det de mærker.
Heste, hunde og æsler er sociale flokdyr og er især gode til at berolige sig selv og andre, når faren er drevet over.
Hos hestene er der beskrevet mere end 60 forskellige calming signals. Rachaël Draaisma.
De typiske er at slikke sig om munden, gabe, strække kæben, blinke hurtigt med øjnene, sænke hovedet, rulle sig gentagne gange, tygge og smaske, vende hovedet væk fra det som presser eller skaber spænding, dybe suk og klø sig.
Calming signals er en ubevidst adfærd, som opstår når dyret enten er på vej op i stressniveau, ned i stressniveau, eller til at berolige et aktiveret kamp/flugt beredskab i et andet individ.
Men det er ikke kun dyr, som har beroligende adfærd. Vi mennesker har det også. Mennesker er også sociale flokdyr.
Trøstespisning, neglebidning, afbryde blikkontakt når vi bliver skældt ud, bide i blyant, og rygning er blandt de mest brugte blandt mennesker.
Netop fordi alle pattedyr udviser beroligende adfærd ved stress kan vores nervesystem spejle sig.
Dyr ser dig for den du er, og er ligeglade om håret sidder eller du har det nyeste modetøj på. De er nærværende og hjælper mennesker med at mærke sig selv.
Etik ved brug af dyr som assistenter
Dyrene har ikke selv valgt at arbejde som assistenter, så det er terapeutens opgave at sikre at terapi og pædagogik foregår dyreetisk forsvarligt.
Det siger sig selv at tvang på ingen måde er acceptabelt. Men dyrene skal være sunde og kunne indgå i en harmonisk flok.
Trives dyret ikke, kan det ikke bidrage som assistent.
Rammen og sikkerheden skal også tænkes ind, så sessionerne bliver trygge for både klient, terapeut og dyrene.
Dyrene skal fodres regelmæssigt og altid have adgang til frisk vand. De skal røgtes og plejes og sikres optimale forhold.
Hvileperioder og fritid skal også indtænkes, idet det ikke er maskiner vi arbejder med. Dyrene har brug for pauser og fritid på samme måde som vi mennesker kan få brug for det. At arbejde terapeutisk kræver også en del af dyrene.
Kun dyr i trivsel kan hjælpe med at styrke menneskers trivsel.
Skrevet af Anna Maria Olsen
Links til at læse mere om dyr som assistenter
Den internationale organisation for dyreassisteret terapi –
IAHAIO Best practice download
https://iahaio.org/best-practice/white-paper-on-animal-assisted-interventions/